Søg
Pressemeddelelse

Årets cykelturismeinitiativ findes på den jyske vestkyst

Vinderne af årets cykelturismeinitiativ er lykkedes med at trække flere cykelturister til den jyske vestkyst. Merete Vigen Natur- og kulturformidling og Købmand Hansens Ferieudlejning er gået sammen om at tilbyde guidede cykelture i lokalområdet.
30. maj 2018
På den jyske vestkyst er de rigtig gode til at lokke cykelturister til området. Derfor blev Merete Vigen Natur- og kulturformidling og Købmand Hansens Ferieudlejning kåret som ”Årets cykelturismeinitiativ 2018” onsdag aften under Den nationale cykelkonference, som i år ligger i København og på Frederiksberg.  

I et nyopstartet samarbejde tilbyder Merete Vigen Natur- og kulturformidling og Købmand Hansens Ferieudlejning guidede cykelture i lokalområdet omkring Henne Strand på den jyske vestkyst. Det betyder, at allerede før gæsterne ankommer kender de til cykelmuligheder og cykelture i området. Det er med til at fastholde og tiltrække flere feriegæster, der for eksempel efterspørger udflugter på cykel eller gode mountainbikespor. 
 
”Vi har brug for private samarbejder for at få flere til at cykle i ferien. Vi har et enestående land at cykle i, og her på Vestkysten er der både gode tilbud til fritids- og feriecyklisten samt til dem, der gerne vil svede på en mountainbike eller racercykel. Et sådant samarbejde er derfor til inspiration for andre private turis-meaktører,” siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet og formand for Ekspertgruppen for cykelturisme. 

fullsizeoutput_113b.jpeg

Kultur- og naturformidler Merete Vigen modtog prisen i København sammen med Jan Helsinghof fra Købmand Hansens ferieudlejning: 

"Ud over min personlige glæde over at modtage prisen, håber jeg, at prisen kan sætte fokus på at få skabt flere samarbejder på tværs mellem turistaktørerne. På den måde kan der skabes flere oplevelser også til cykelturisterne med fokus på høj kvalitet og som her, den stednære natur- og kulturhistorie”, siger Merete Vigen. 

Vinderen blev udvalgt af Ekspertgruppen for cykelturisme, som især lagde vægt på, at lokale initiativer mellem forskellige turismeaktører netop kan være med til at skabe mere omsætning og forretning i lokalområdet. Det ser vi gerne noget mere af, siger formanden for gruppen Marianne Foldberg Steffensen. 

Cykelturisme i Danmark
Der er 1,5 mio. turister i Danmark, som mindst cykler én gang under deres ferie. 

Godt hver femte dansker cykler i ferien. Heraf var 20 % på en egentlig cykelferie med cykling som det centrale element, mens 80 pct. cyklede dagsture på ferien eller i fritiden.

Ekspertgruppen for Cykelturisme blev nedsat som led i opfølgning på Den nationale cykelstrategi. Formålet er at øge samarbejdet mellem forskellige interessenter på cykelturismeområdet, og at diskutere mulig-hederne for at udvikle Danmark til en endnu bedre feriedestination for cykelturister.

Yderligere oplysninger:
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, mast@vd.dk, tlf.: +45 2238 3222
Indehaver Merete Vigen, post@meretevigen.dk, Merete Vigen. Kultur- og naturformidling, tlf.: +45 2588-2205. 

Du kan læse mere her: meretevigen.dk og kobmand-hansen.dk/oplevelser/aktiviteter/cykelferie

Oprettet
31-05-2018.
Senest opdateret
31-05-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index