Søg
Pressemeddelelse

Krydsombygning ved Maribo sendt i udbud

Krydset ved Vestre Landevej og rampen fra Sydmotorvejen skal ombygges og udvides med svingbaner og adgangsvej til nyt erhvervsområde. Vejdirektoratet har netop sendt ombygningen i udbud.
25. juni 2018

​Det eksisterende kryds ved Vestre Landevej og til- og frakørselsrampen til Sydmotorvejen skal ombygges til et signalreguleret kryds. Der skal også etableres svingbaner på Vestre Landevej og på rampen, ligesom en adgangsvej til et nyt erhvervsområde vest for Vestre Landevej skal anlægges.

Der skal findes en entreprenør til anlægsarbejderne, og krydsombygningen er nu sendt i udbud. Udbudsmaterialet er tilgængeligt på Leverandørportalen fra 22. juni 2018.

”Krydset bliver ombygget for at sikre en god infrastruktur i området. Vi udbyder nu projektet og håber, at vi får nogle rigtig gode tilbud, så vi inden længe kan skrive kontrakt med en entreprenør og få begyndt anlægsarbejdet, ” siger projektleder i Vejdirektoratet, Bjørn Eriksen.

Krydsombygningen er et samarbejde mellem Lolland Kommune og Vejdirektoratet, og i Lolland Kommune ser man også frem til udbuddet og det kommende kryds.

”Med udbuddet rykker et nyt og forbedret kryds nærmere. Sidst på året har vi et færdigbygget kryds, der skal støtte udviklingen af kommunens nye erhvervsområde. Det er et område, der skal udvikles i de kommende år, og som skal være med til at sikre vækst og lokale arbejdspladser,” siger Bjarne Hansen, direktør i Lolland Kommune.

krydsombygning_maribo-450.jpg

Anlægsarbejdet forventes påbegyndt primo august.


Yderligere oplysninger
 
Projektleder Bjørn Eriksen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3709, mail: bjer@vd.dk
Kommunikationskonsulent Jung Heidi Moeslund, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3303, mail: jhmo@vd.dk
Direktør Bjarne Hansen, Lolland Kommune, tlf. 2016 0902, mail: bjha@lolland.dk

Fakta

Det nye kryds finansieres af Lolland Kommune og forventes færdig i december 2018, dog vil slidlagsarbejder først blive udført i foråret 2019.

Oprettet
25-06-2018.
Senest opdateret
25-06-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index