Søg
Pressemeddelelse

Nu åbner ny cykelsti mellem Kyse og Fuglebjerg

Den nye cykelsti på Næstved Landevej og Slagelsevej mellem Kyse og Fuglebjerg er nu klar til at åbne torsdag den 19. juli.
05. juli 2018
Dermed bliver stærkt befærdede strækning, hvor cyklister og bilister hidtil har måttet deles om pladsen, et sikrere sted at færdes for alle parter.​

Klik på foto for stor visning. Kan frit benyttes til redaktionel omtale af projektet.

Den nye cykelsti, der består af i alt 2,2 kilometer cykelsti, starter fra den eksisterende cykelsti 800 meter vest for Havnskovvej og slutter ved Grængebjergvej ved Fuglebjerg.
 
Cykelstien skulle efter planen have åbnet tidligere på året, men langtrukne ledningsomlægninger og perioder med usædvanligt vådt vejr undervejs forsinkede desværre projektet.
 
”Det ærgrer os naturligvis, at vi ikke kunne holde vores samlede tidsplan for projektet og beklager forsinkelsen. Men nu står cykelstien klar, så både lokale borgere og turister kan få luftet cyklen i sommerferien,” siger Anja Ernfelt Poulsen, der er projektleder i Vejdirektoratet.
 
Med den nye strækning er det dermed muligt at køre de 30 kilometer fra Næstved til Slagelse på cykelsti.
 
Efter ønske fra Næstved Kommune er stien anlagt som enkeltrettede cykelstier fra den eksisterende enkeltrettede sti og frem til Førslevvej. Fra Førslevvej og frem til Grængebjergvej er cykelstien dobbeltrettet i hovedlandevejens nordlige side på strækningen.
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Neal McMullan, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3747  
Kommunikationskonsulent Andrew Crone-Langkjær, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3621

Oprettet
05-07-2018.
Senest opdateret
05-07-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index