Søg
Pressemeddelelse

Påkørsler bagfra er årsag til flest alvorlige ulykker for cyklister på landevejene

Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.  En ny undersøgelse har set nærmere på cykelulykker med bagendekollision for at sætte fokus på alvorligheden af disse ulykker
28. august 2018
​Hvert år kommer cirka 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.

Derfor kommer flest cyklister til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder. 

”Mange frygter en højresvingsulykke, når de kører i byen, og der er også god grund til at se sig ekstra godt for, når man skal gennem et kryds. Men vi må ikke glemme, at der også sker ulykker med cyklister på landevejene, særligt med påkørsler bagfra. Selvom der er færre cyklister at holde øje med på landevejen, så kører bilerne med en langt højere fart, end de gør i byen, og det betyder ofte, at ulykkerne bliver mere alvorlige,” siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling. 

I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 % af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 %. 

Vejdirektoratet har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj. Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.

Det viste undersøgelsen af bagendekollisioner
De fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som fx en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil. 

”Når bilister med 80 km/t og cyklister skal færdes på samme vejbane, stiller det større krav til, at bilisterne skal være opmærksomme og vise hensyn i trafikken” siger Marianne Foldberg Steffensen. 

Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.

Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da han ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige. 

Gode råd til bilister på landeveje:
Vær opmærksom – når du færdes på smalle landeveje uden cykelsti. Du kan overse en cyklist, hvis du ser bort fra vejen i få sekunder.
Vis hensyn – cyklisten kan have meget lidt plads til at navigere på landevejen.
Sænk farten, når du skal køre forbi. Så er du bedre forberedt, hvis cyklisten skulle slingre lidt.
til cyklister på landeveje:
Tag cykelhjelm på. Det kan redde dit liv. 
Cykler du om aftenen, så husk lygter og reflekser. Så kan bilerne bedre se dig på lang afstand.


Yderligere oplysninger:
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, tlf. 7244 3222​, mail: mast@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk 
Oprettet
27-08-2018.
Senest opdateret
28-08-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index