Søg

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Rute 21 Holbækmotorvejen ved Torkilstrup

Fra på mandag den 3. juni og omkring tre uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på rute 21 Holbækmotorvejen ved Torkilstrup i vestgående retning. I alt bliver der udskiftet cirka 5,5 kilometer asfalt.  
 
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig bliver der udlagt en ny, mindre støjende asfalt, og til slut påføres der striber.    
 
Af hensyn til trafianterne udføres arbejdet i aften- og nattetimerne fra kl. 18.30 til 05.00, og trafikken afvikles ved overledning til modsatte spor.    
 
Konsekvenserne ved arbejdet 
·       Ved aften- og natarbejdet ledes det vestgående spor over i østgående spor med ét spor farbart i begge retninger.
·       Tilkørselsrampe 15 Gevninge i vestgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.  
 
Der vil være nedsat hastighedsbegrænsning forbi arbejdsområdet og risiko for kødannelse, så trafikanterne skal påregne længere rejsetid.    
 
Udenfor arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik.    
 
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.  
 
Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning.  
 
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.  
 
Yderligere oplysninger:
Vejarbejdsansvarlig Bo Wamsler, Vejdirektoratet, tlf. 7244 7188, mail: bow@vd.dk   
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Oprettet
29-05-2019.
Senest opdateret
29-05-2019.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index