Hen over weekenden flyttes trafikken ud i nødsporet, så der i midten af motorvejen kan etableres byggeplads og arbejdsområde. Det arbejde pågår fra fredag den 29. juni kl. 19 frem til lørdag formiddag.
Trafikanterne får de kommende måneder to smalle spor at køre i og hastigheden sættes ned til 80 km/t.
Opstarten i midterstykket af etape 2 har også betydning for den sydligste etape. Her kører trafikken lige nu i ydersporerne. Trafikken flyttes her ind mod midten og det sker fra lørdag aften kl. 19 og vil være afsluttet søndag formiddag. Dermed flyttes trafikken ind på de nyanlagte spor.
I sidste uge påbegyndte entreprenøren arbejdet i etape 2 i sydgående retning, så fra næste uge arbejdes der på højtryk med selve udbygningen af motorvejen i etape 2.