Støjdæmpning på Silkeborgmotorvejen er fortsat et stort tema for lokale borgere, som udviser stor interesse for at vide mere om de yderligere foranstaltninger, som Vejdirektoratet er i gang med.
I Funder Kirkeby forsamlingshus var der således mødt 68 interesserede borgere op for at blive klogere på den støjskærm, som Vejdirektoratet efter planen sætter op i løbet af 2019.
Vejdirektoratets projektleder Mike Boesen fortalte om udstrækning, højde og udseendet af den nye støjskærm. Der var en god spørgelyst, både om det konkrete projekt og om støj og støjdæmpning mere generelt.