Søg

Platanvej åbner for trafik i dag fredag den 23. september

Platanvej var kortvarigt åbnet under Danmarks Største Vejfest, men blev efterfølgende lukket igen, da den ikke var helt færdigbygget. Efter henvendelser fra lokale trafikanter åbner Vejdirektoratet den i dag igen.
23. september 2016
Der udestår dog stadig at blive lagt slidlag på vejen (det øverste lag asfalt) samt forskellige afsluttende arbejder. Derfor lukker vejen midlertidigt i nogle dage igen i løbet af efteråret. Vi kender p.t. ikke det præcise tidspunkt, men vi melder det ud her siden, inden det sker.

​Projektleder Mike Boesen er glad for, at det er lykkedes at komme borgerne i Silkeborg i møde:

”Vi er glade for, at vi kan åbne Platanvej i dag. Det kommer især beboerne i kvarteret omkring Ege Allé til gode. Vi ser positivt på henvendelserne omkring Platanvej, for vi havde måske undervurderet, hvor vigtig vejen er for mange trafikanter. Vi er meget afhængige af at kende trafikanternes oplevelse på vejnettet, og så var det jo dejligt, at vi kunne komme dem i møde,” siger han.



Platanvej giver beboerne i kvarteret omkring Ega Allé mulighed for at køre ”bagom” og komme ud på ringvejen ved Oslovej.

Tryk på billedet for stor version.

​​
Oprettet
23-09-2016.
Senest opdateret
23-09-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index