Søg

Testarbejde i tunnel på Silkeborgmotorvejen færdig før tid

Testarbejdet i tunnelen på Silkeborgmotorvejen er blevet gennemført hurtigere end planlagt. Derfor bliver motorvejen ikke spærret i nat den 9. og 10. november mellem kl. 20.00 og 05.00 som tidligere meldt ud.
09. november 2016
Vejdirektoratet har de sidste to nætter testet de elektroniske skilte og sikkerhedsudstyret i tunnelen i forbindelse med færdiggørelsen af motorvejstilkørslen (28 Søholt) mod øst fra Ansvej i Silkeborg. Alt udstyret er nu i orden og klar til, at ramperne kan åbne.
 

Vejdirektoratet kan ikke sige, hvornår ramperne åbner, da det kolde og våde vejr har betydet, at arbejdet med asfalt og striber ikke har kunnet gennemføres som planlagt. Asfalt- og stribearbejde er følsomt over for lave temperaturer og vand. 

Vejdirektoratet melder ud om ramperne, når vi kender åbningstidspunktet. 

Oprettet
09-11-2016.
Senest opdateret
09-11-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index