Det drejer sig blandt andet om forholdende for fodgængere og cyklister, men også nye helleanlæg på Øverødvej ved broen og ved Langhaven.
Vi forventer at gå i gang med at rette op på manglerne omkring Øverødvejbroen i april måned. Den nye asfaltbelægning vil blive lagt samtidig med asfaltarbejdet på motorvejen, hvilket vil sige i sommerferien.
Henover foråret vil også den sidste bid af støjskærmen blive sat op. Det drejer sig om et lille stykke ved Egebækvej, der venter på, at den nye bro over motorvejen bliver helt færdig.
Beplantningen af skråning og arealer langs motorvejen er afsluttet. Der er imidlertid enkelte steder, hvor entreprenørens maskiner er kommet lidt for tæt på de nye planter. De vil naturligvis blive genplantet.
Det er HedeDanmark, der har opgaven med at pleje og vedligeholde den nye beplantning frem til 2021.