2. november 2020
Ved udgangen af 2021 udløber en stor del af vores driftsaftaler,
der blev indgået på baggrund af Udbud 2017, og med udgangen af juni 2022 udløber aftalerne
vedrørende vintertjeneste på stier og rastepladser. Derfor skal Vejdirektoratet
i 2021 udbyde den løbende drift af statsvejene i et samlet driftsudbud.
Høring
Vejdirektoratet
er derfor allerede nu i gang med at udarbejde udbudsmaterialet til det kommende
udbud og er kommet så langt, at udbudsmaterialet kan sendes i høring som led i
en indledende markedsundersøgelse. Udbudsmaterialet er et udkast og ikke
endeligt, men forventes færdiggjort primo 2021 efter gennemførelse af høringen.
Formålet med høringen er at modtage input til kvalificering af materialet
fra markedets aktører forud for udbuddets gennemførelse. Vejdirektoratet vil
herefter vurdere, hvorvidt høringssvarene giver anledning til at foretage
ændringer i udbudsmaterialet. Læs mere i høringsbrevet under de aktuelle udbud.
Udbudsmaterialet ligger i høringsperioden under ”Aktuelle Udbud” og kan tilgås direkte via de links der fremgår af kolonnen til højre.
Fremover vil alle nyheder vedrørende Driftsudbud 2021 fremgå af denne side.
Hvis
man ønsker en webtilgængelig udgave af udvalgte
dokumenter, kan de rekvireres
ved at skrive til driftsudbud@vd.dk.