Der kan ikke længere ansøges til puljen. Fristen udløb den 28. februar 2018
Pulje til fremme af brændselscellekøretøjer
Regeringen har samarbejde med Socialdemokratiet og Radikale Venstre justeret aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellekøretøjer og afsat en pulje på 10 mio. kr. til fremme af brændselscellekøretøjer. Puljemidlerne tildeles i 2018.
Private virksomheder, organisationer og kommuner kan søge om tilskud. Flere parter kan indgå i et samarbejde om et projekt.
Formålet med puljen
Puljens formål er, at støtte initiativer, der fremmer brugen af brændselscellekøretøjer i trafikal sammenhæng og ansøgningerne skal ligge inden for følgende temaer:
- Infrastruktur i form af etablering af nye fylde-/ladestationer
(Der er mulighed for at ansøge om tilskud til projekter på alle vejtyper
inkl. statsveje.)
- Erhvervsmæssigt forbrug i form af brændselscellekøretøjer, eller
- Som en kombination af de to ovennævnte temaer
Hvilke kriterier vil indgå i udvælgelsen
Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra relevante kriterier, der bl.a. vil afhænge af projektets tema. De samlede kriterier er:
- Volumen, antal enheder
- Potentielt salgsvolumen
- Geografisk placering, udbredelse i landet
- Geografisk placering, eksponeringsgrad
- Sammenhæng mellem forbrug og infrastruktur
- Service, faciliteter og oplevelser
- Projekternes modenhed vil indgå som en del af tildelingskriterierne
Der vil være krav om afrapportering af alle projekter, der ydes tilskud til.