
Der kan ikke længere søges om midler fra Pulje til forebyggelse af højresvingsulykker.
Pulje til forebyggelse af højresvingsulykker
Højresvingsulykker, hvor en lastbil kører ind i en cyklist,
optræder ikke ofte i ulykkesstatistikken, men når ulykken sker, er den ofte
meget alvorlig.
Pulje til forebyggelse af højresvingsulykker skal give kommunerne mulighed for at etablere infrastruktur, der kan skabe større sikkerhed for cyklister og bekæmpe højresvingsulykker. Puljen er på 1,5 mio. kr.
Kommunerne har kunnet søge om midler fra puljen fra slutningen af juni 2017 og frem til 1. september 2017. Puljen bliver udmøntet i 2017, og dermed skal tiltagene, der får tildelt midler, etableres i efteråret 2017.
Her kommer der nye tiltag mod højresvingsulykker
Vejdirektoratet har behandlet ansøgningerne, og følgende 10 kommuner modtager tilskud til i alt 27 projekter, der kan forebygge højresvingsulykker:
- Silkeborg
- Kolding
- Vejen
- Varde
- Slagelse
- Roskilde
- Køge
- Herlev
- København
- Tårnby
Kriterier for ansøgninger
Gennem Pulje til forebyggelse af højresvingsulykker har kommunerne kunnet søge om tilskud til eksempelvis:
- Tilbagetrukne stoplinjer
- Afkortede cykelstier
- Etablering af før-grønt for cyklister i signalregulerede kryds
- Midtstillede cykelbaner/cykelfelter mellem bilisternes højresvingsbaner og ligeudbanerMarkerede cykelfelter
- Gennemført eller markeret cykelsti i vigepligtsregulerede kryds.
Derudover har Vejdirektoratet også behandlet ansøgninger om andre tiltag, hvor der er dokumenteret en effekt i forhold til forebyggelse af højresvingsulykker.For at et tiltag kan komme i betragtning til at få tilskud fra puljen skal det:
- være målrettet forebyggelse af højresvingsulykker.
- etableres i et kryds, hvor det er relevant at etablere tiltag mod højresvingsulykker.
Vejdirektoratet har ved tildeling af tilskud desuden lagt vægt på følgende forhold:
- Antallet af cyklistulykker i krydset, særligt
højresvingsulykker.
- Antallet af cyklister i krydset.
- Særlige trafikale forhold, herunder skoleveje eller ruter for tung trafik, hvor risikoen er særlig stor.
- At tiltaget er foreneligt med vejreglerne (der gives ikke dispensation til nye innovative tiltag, der ikke følger vejreglerne).