Tavlens størrelse: Den er normalt 3,5 meter bred og 3 meter høj. Det vil sige 10,5 m2. Det er en stor flade, så derfor er der behov for kraftige fundamenter og standere, der kan holde tavlen.
Teksten skal kunne læses i fart: Derfor er bogstavhøjden normalt 24 cm. mens illustrationen fylder de øverste 2 meter på tavlen.
Seværdigheden eller attraktionen skal ligge max 15 km fra nærmeste motorvej. Afstanden måles fra midte af motorvejsbro og frem til seværdigheden eller attraktionen.
Det regionale udvalg kan dog indstille en seværdighed eller attraktion af en vis tyngde, fx Unesco verdensarvsmonument eller nationalpark, der er beliggende længere væk end 15 km, hvis de øvrige bestemmelser er opfyldt.
Der skal være en ”ledig” frakørsel. Der må kun opstilles én turistoplysningstavle pr. frakørsel i hver retning. Der kan ikke opsættes turistoplysningstavler omkring den centrale del af hovedstadsområdet.
Det skyldes hovedsageligt trafiksikkerhedsmæssige årsager på grund af de mange tætliggende til- og frakørsler.
Skiltene placeres ved siden af kørebanen på motorvejen.Omkring 500 m før første frakørselsskilt dvs. ca. 2 km før selve frakørslen.
Kun 1 skilt pr. motorvejsfrakørsel i samme retning og højst 2 skilte til samme seværdighed.Unesco Verdensarvsmonumenter og nationalparker vil dog kunne tildeles skiltning fra flere motorvejsfrakørsler, hvor der ikke allerede er opstillet turistoplysningstavler.
Der er plads til ca. 150 seværdigheder eller attraktioner, såfremt hver enkelt seværdighed eller attraktion skal have en brun turistoplysningstavle i begge kørselsretninger. Hvis en attraktion skal have yderligere skiltning end ét skilt i hver kørselsretning betyder det, at færre attraktioner kan få en brun turistoplysningstavle
langs motorvejsnettet. Der er således plads til ca. 300 brune turistoplysningstavler
i alt.Mulighederne i hver region varierer og er afhængigt af en nærmere vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige forhold, samt hvor mange brune turistskilte der allerede er opsat i den enkelte region.
Det endelige antal motorvejsfrakørsler kan først opgøres, når der er foretaget en nøje vurdering af de steder, hvor det af trafiksikkerhedsmæssige årsager er muligt at opsætte et skilt.
Inden skilte kan imødekommes og opsættes, foretager Vejdirektoratet en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af den konkrete placering. Vejdirektoratet vurderer, om der er tale om en strækning med et kompliceret trafikmønster, en strækning der er uheldsbelastet, en strækning, hvor der i forvejen er mange skilte eller reklamer, eller der er tale om en rampe med trængselsproblemer.
Ordningen for de brune turistskilte
finansieres ved egenbetaling. Omkostningerne er beregnet til 120.000 –
140.000 kroner pr. seværdighed, hvilket vil dække opsætning og indkøb af ét
skilt i hver retning. Beløbene dækker kun etablering inkl. indkøb af tavle og
opsætning. Der opkræves betaling for hele ordningen
om turistoplysningstavler, som vil være: Betaling for administration, for udvikling
af symbol, for detailprojekt, for etablering og opsætning samt for drift og
vedligeholdelse. Betalingen opkræves efter samme
bestemmelser som opkrævning af betaling for særlig servicevejvisning, som er
skilte til virksomheder i det åbne land.
Ja. Det skal de, hvis skiltet bliver beskadiget ved påkørsel eller skilt og standere på anden måde bliver defekt. De skal betale for de faktiske omkostninger ved udskiftning.
Ja, hvis seværdigheden eller attraktionen lukker. En tilladelse er tidsbegrænset til 20 år. Det gælder for nye tilladelser ved bekendtgørelsens ikrafttræden 1. januar 2018. Afgørelsen genvurderes dermed senest efter 20 år, før end en ny tilladelse udstedes.
Forskellen er, at de brune turistoplysningstavler er en oplysning på motorvejen om, at der findes en spændende seværdighed eller attraktion i nærheden. De hvide-blå skilte er vejvisere udenfor motorvejen opsat i vejkrydsende frem mod seværdigheden eller attraktionen.
Der
kan søges året rundt, men der er ansøgningsfrister den sidste dag i februar og
august måned. Efter ansøgningsfristens udløb behandles de sager, der er
indkommet siden sidste frist.
En tilladelse er tidsbegrænset til 20 år. Det gælder for nye tilladelser ved bekendtgørelsens ikrafttræden 1. januar 2018. Afgørelsen genvurderes dermed senest efter 20 år, før end en ny tilladelse udstedes.