Har kommunen
valgt at højne trafiksikkerheden med et vejbump, er det vigtigt, at bumpet hverken
er for højt eller for stejlt, da det kan skabe forskellige fysiske gener for
trafikanterne. Vejdirektoratet kan måle, om bumpet lever op til kravene.
Vejbump er en af
de mest anvendte og effektive måder at dæmpe trafikkens hastighed på, og samtidig
er de forholdsvis billige at etablere. For bl.a. at undgå mulige fysiske gener
for trafikanterne skal vejbumpet dog leve op til en række krav, som er
beskrevet i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 27. maj 2008. Se
evt. mere på retsinformation.dk.
Måling af kommunens bump
Vejdirektoratet
tilbyder at kontrolmåle kommunens vejbump. Dette gøres ved at måle
G-påvirkningen på føreren af en personbil. Den lodrette accelerationspåvirkning
måles ved at fastspænde et servoaccelerometer på førerens bryst.
Accelerometeret forbindes til en bærbar computer. På det enkelte bump udføres
målingerne i hvert af bumpets vognbaner – i vognbanens kørselsretning.
Hvad gør man, hvis bumpet ikke lever op til
kravene?
Hvis
kontrolmålingen viser, at den lodrette acceleration afviger fra Transportministeriets
bekendtgørelse, kan vejmyndighederne vælge enten:
- at ændre den
skiltede hastighed til den hastighed, som giver den rette lodrette acceleration
- at ombygge
vejbumpet, så den opfylder kravene for den ønskede hastighed.
I kan læse mere
om alle godkendte bump i bumpkataloget på vejregler.lov-portaler.dk